Tag vores udfordring og test din katteviden!
Hvor mange af disse kattefakta kender du?
Supersanser
Katte er blandt de tre bedste dyr i verden, når det handler om at høre, og det bedste blandt de kødædende. De kan høre lyde, der er dobbelt så høje, som vi mennesker kan –helt op til 50.000Hz.
Katte kan dreje ørerne for at placere forskellige lyde med laserlignende præcision. På to meters afstand kan de skelne mellem to identiske lyde, som er en håndsbredde fra hinanden. Og når de er 20 meter væk (omkring længden på en tennisbane), kan de skelne mellem lyde, som kun er 40 cm fra hinanden.
Faktisk har katte 32 muskler i ørerne. Det er kun nogle få færre end vi mennesker har i vores hele ansigt. Det skyldes, at katte ikke kun bruger ørerne til at høre med, men også til at kommunikere ved hjælp af kropssprog.
Katte har så følsomme nerveender i deres poter, at de kan registrere en mus, der bevæger sig rundt i jorden under dem. De kan også registrere vibrationer med de tre til seks bittesmå knurhår, de har på forbenene lige over poternes trædepuder.
Rengøringsmaskiner
Hvorfor begraver katte deres efterladenskaber, når de har besørget? Det skyldes muligvis, at de allerede blev gjort til husdyr tilbage i Egypten, omkring 2.000 f.Kr. –men selv den dag i dag er kattens første instinkt stadig at begrave sine efterladenskaber i sandet jord.
Katte begraver deres efterladenskaber af en lang række grunde, som fx at beskytte sig mod andre rovdyr eller katte, når de ikke ønsker at udfordre den, der er dominerende i gruppen.
Alt om katte
Verdens mindste kat er “Rusty Spotted Cat” –der kun vejer et kg og kan være i håndfladen. De bor i Sri Lankas jungle –og er desværre ikke ret gode kæledyr.
Verdens ældste kat levede i forbløffende 38 år og 3 dage! Hendes navn var Creme Puff, og hun boede i Texas, USA fra 1967 til 2005.
Huskatten McCavity gik engang 500 kilometer på bare tre uger. Hans ejere flyttede fra Skotland til Cornwall, men McCavitys hjemve var så stærk, at han løb hele vejen tilbage af sig selv.
Van-katten, som er en type vildkat, der bor i Øst-Tyrkiet, hører ikke til dem, der hader vand. De svømmer i søer for at slippe for den intense varme og har endda været kendt for at fange fisk, mens de tog sig en dukkert!
Tro og overtro
Det er ikke kun huskatte, der får hårboller –i Afrika har løvers hårboller endda været kendt for at blive brugt i beskyttende amuletter. Disse traditionelle, magiske genstande siges at give bæreren af amuletten løvens styrke og kraft.
Nogle franskmænd mener, at deres kat kan forudsige vejret. Hvis det bliver blæsende, kan det være, at katten gnider næsen eller graver kløerne ned i sofaen. En pote bag øret, mens den vasker sig, viste til gengæld at der var regn på vej.
Nogle mennesker troede, at katte kunne helbrede vorter. Den pågældende skulle bare gnide en skildpaddefarvet kattehale hen over vorten i løbet af maj måned –Vi anbefaler dog ikke at prøve det!
Hvordan gik det så? Selv hvis du allerede kendte en masse af disse kattefakta, håber vi, at du også lærte noget nyt om katten. Husk at udfordre dine venner for at finde ud af, hvordan de klarer sig!